Bogen er udformet som en overlevelsesguide i, hvordan man skal klare sig, når nu den forestående istid (ifølge forfatteren) dukker op. Biler bliver så helt håbløse, og man må lære at klare sig med hundeslæde. Bogen er udformet som en instruktionsbog med afsnit som Hundens indre, Hundens ydre, Gør det selv slæde og Kunsten at piske. Forfatterens omfattende kendskab til Grønland og levevilkårene i et arktisk land blandes her med en kritisk opfattelse af levevilkårene i nutidens Danmark. I ironisk form kommenteres en række emner som TV-kiggeri, forbrugssamfundet, EU, biler og ikke mindst anvendelsen af hunde som kæledyr. Slædehunden beskrives muntert som et arbejdsdyr af laveste art, som man skal gøre sig til herre over for at få glæde af. De ironiske betragtninger og den muntre og karske form skal gøre beskrivelsen af hundeslædetransport til underholdende læsning. Det lykkes imidlertid ikke at adskille facts og ironi på en måde, der gør bogen vedkommende. Den bliver noget gumpetung i sproget og hverken morsom eller specielt oplysende. En række tryk/slåfejl skæmmer også. Claes Movins mange karakteristiske vittighedstegninger er tit sjovere end teksten. Målgruppen må være unge og voksne.