Metabaronernes kaste. 1. del : Othon - tipoldefaderen

2 små rengøringsrobotter fortæller hinanden historier om de stolte krigere af Metabaronernes Kaste. Sådan lyder udgangspunktet for Jodorowskys nye fantasy/science fiction-serie, hvor han (endnu en gang) tager afsæt i sin og Moebius' succesrige John Difool-serie. Mens Metabaronen dengang havde en mindre rolle, er det nu ham, der er hovedpersonen i en actionspækket gennemspilning af nogle af Jodorowskys foretrukne temaer: initiationsritualet, den cykliske udviklingsproces, den nære sammenhæng mellem liv og død, mv. De dramatiske begivenheder ledsages af nøglereplikker med filosofisk-moralske pointer: "Krigerens ære er ikke at dø, men at sejre!" eller: "Det er kun ved at lære at tabe, at man sejrer!". Patetisk, højstemt og skabelonagtigt, javist - men flot formidlet i Juan Gimenez' svulstige streg, hvor de jugendinspirerede, højteknologiske rumkrydsere og de overdådigt ornamenterede rumdragter associerer lige så kraftigt til riddertiden som til fremtiden. Den elegant svungne, realistiske tegnestil og den effektfulde farvelægning, med rød som primær kontrastfarve til de gennemgående gråblå nuancer, skaber en fornem grafisk baggrund for den enkle intrige. En indlysende tegneserieparallel til serien er Segrelles' Øgleridderen - og målgruppen er også stort set den samme for de to serier: unge fra ca. 12 år samt voksne.

Læs hele vurderingen

Det er en meget flot og spændende start på en ny serie som tekstforfatteren Jodorowsky har lavet i samarbejde med tegneren Gimenez. En serie som nok skal tiltale tegneserielæsere fra omkring 12 år og opefter med tilbøjelighed til science fiction og rumeventyr med dramatik og spænding, og tilsat et formildende gran af humor og distance. Det er historier om Metabaronernes kaste, startende med tipoldefaderen, Othon. Metabaronen stiftede man første gang bekendtskab med i Jodorowsky og Moebius ́fantastiske serie om den noget kejtede rumdetektiv John Difool. Historien her foregår i et lignende fremtidsunivers meget flot skabt af Gimenez i en meget plastisk form, med velvalgt brug af beskæringer, stor variation i billedrækken og en utrolig flot farvelægning. Metabaronernes historie foregår i rammefortællingens form, hvor den lille robot Tonto fortæller til den noget større Lothar, som af ren spænding desværre brænder nogle kredsløb af i løbet af fortællingen. Det er der ikke stor sandsynlighed for i vores såre menneskelige verden, så gå blot roligt ombord i Metabaronernes univers.

Læs hele vurderingen