Et let liv - det er et liv, der har mistet sin tyngde. Romanen følger Karls liv gennem godt halvtreds år, det er efterkrigstidens udvikling, der spejles i hans stadigt højere grad af frigørelse fra arbejde, uddannelse og menneskelige relationer i et forløb, der i en slags afklaring går mod alkoholisme og opløsning. Bogen er delt i 4 dele. I de første tre har kapitlerne overskrifter som "Mindet", "Ilden". Sidste del har i stedet nummererede kapitler, der stort set kronologisk skildrer den sidste vej mod opløsningen. De første dele er præget af Karls erindringsglimt fra en hverdag på en gård i den danske provins, som Grønfeldt kan skildre som få. Karls hverdag her kan være truet, den kan splintres, men den kan også endnu opleves som hel og nærværende i erindringer om f.eks. vaskedagen, med travlt arbejde, tyk damp og snak og latter. Navnlig i disse fortættede kapitler viser Grønfeldt også i dette værk, hvor fremragende en stilistiker hun er; hun gør øjeblikke nærværende og sanselige, hendes timing og sætningsrytmer er fornemt arbejde. Romanen er tætvævet og vægtig som f.eks. forgængere som Mulighedernes land, 1989, og Et godt menneske, 1995, og anvendelig som disse.