Østersøer : digte

Indtil i foråret, hvor digtsamlingen Sørgegondolen blev oversat til dansk, havde man været henvist til at læse Tomas Tranströmers poesi i udvalg. Med Østersøer, (svensk originaludgave, 1974), foreligger der endnu én af Tranströmers få, men udsøgte, digtsamlinger i sin helhed. I virkeligheden er der tale om ét langt digt, komponeret i seks afsnit, - en lyrisk rejse rundt i Østersøområdet. Det er en rejse som foregår på mange planer, (deraf titlens flertalsform), på tværs af både tid og rum: fra historiens spor i middelalderens stenhuggerkunst, over personlige erindringer om morfaren som var lods i den Stockholmske skærgård, til tætte sansninger af øernes natur og vejrlig. Alle tider, alle steder er samtidige i Tranströmers smukke digt. En smertelig viden om menneskets udsatte og truede eksistens dengang og nu, ("Intetsteds læ. Overalt risiko./ Som det var. Som det er."), men også en ydmyg lytten mod naturens stilhed og gavmildhed. Som al stor kunst kan digtene ikke beskrives eller analyseres udtømmende. Der bliver en udefinerlig rest tilbage. Tranströmers beskrivelse af vandmændene kunne også gælde hans egen poesi: - "tager man dem op af/ vandet forsvinder deres form, som når/ en ubeskrivelig sandhed løftes op af/ stilheden og formuleres til død gelè, ja/ de er uoversættelige, de må blive i deres element." Sammen med Sørgegondolen hører Østersøer til blandt årets væsentligste og mest uomgængelige oversatte digtsamlinger.

Læs hele vurderingen