En fragmentarisk biografisk fremstilling om den store svenske lyriker, Gunnar Ekelöf (1907-1968) set gennem en anden velkendt svensk litterat og forfatter, Olof Lagercrantz's øjne. Olof Lagercrantz var fra midten af 30'erne til 1968 Gunnar Ekelöfs nære ven. Bogen, som udkom i Sverige i 1994, bygger på dagbogsnotater, breve, samtaler og minder om digteren både som kunstner og som menneske. Sprogligt er den holdt i en rolig, nøgtern og ikke omklamrende stil. Lagercrantz formår at fremstille poetens liv, digtning, kærlighedsforhold, spiritusproblemer, interesser, sygdom og venskab på en ægte og ikke selvpromoverende måde. Man får indtryk af Ekelöf som et søgende, ensomt og genialt menneske. En digter, der med et fabelagtigt litterært talent, inspireret af bl.a. Charles Baudelaire, Edith Södergran, musik, mysticisme, drømme og rationalisme, kunne udvide vores bevidsthedssfære med sin lyrik. Værket refererer også til andre svenske kunstnere, forfattere og den litterære situation i Sverige i den omtalte periode. For læsere med kundskaber om og interesse for moderne svensk litteraturhistorie i almindelighed og for Gunnar Ekelöf i særdeleshed.