Bøger / faglitteratur for børn / billedbøger

Tamara og elefanterne : en historie fra Sri Lanka


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Gennem den 11-årige Tamaras daglige oplevelser gives et indblik i Sri Lankas kultur, herunder religion, erhverv og skolesystem. Der fokuseres desuden på elefanternes store betydning for befolkningen.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 1996

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 10. nov. 1996

Den farveflotte fotofortælling er disponeret som de foregående i serien, der startede hos Pavia på Grønland (93/41) og senest førte os til Abdul ved Nilen (96/32). Vi er hos 10-årige Tamara på den frodige jungleø Sri Lanka. I en lang tekst i to ret tætte, verssatte spalter fortælles bredt om pigens dagligliv i en lille landsby midt på øen med en fiskerfar i en familie med flere generationer i huset. Ved at lade hende komme på et par udflugter får vi også indtryk af fester og særprægede religiøse skikke, af øens turistseværdigheder og af dens historie. Uden kritik eller dybere problematisering er alt fortalt i venlig solidaritet med befolkningen, så vi nok får indtryk af et helt anderledes liv, men også indser lighederne mellem dem og os. Teksten er suppleret med en lang række fornemme farvebilleder, der med stor dybdeskarphed både giver de store overblik og det tættere kendskab til detaljerne. Det er en bog, der kan anvendes bredt i skolen. For de yngste er det en flot billedsamling at uddybe efter oplæsning, og fra 4.-5.klasse er den til supplering i undervisningen. Tamara er fra det singhalesiske flertal, men vi hører også lidt om den konflikt, der får det tamilske mindretal til flygte.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 1996

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 10. nov. 1996

De 7-11 årige får her en masse oplysninger om Sri Lanka serveret på usædvanlig flot vis. Bogen tager udgangspunkt i en 11 årig piges hverdag, og via denne præsenteres landets forskellige religioner, erhverv, dyreliv m.m. Som titlen siger, er der i beskrivelsen af dyrene lagt størst vægt på lokalbefolkningens brug af elefanter, til religiøse formål, som trækdyr og til militært brug. De mange oplysninger om landet knytter an til store velvalgte farvefotos, som virkelig giver læseren indtryk af den fremmedartede kultur. Hovedpersonen Tamara fungerer egentlig kun som en ledetråd til at kæde afsnittene sammen. Hun tilhører det singhalesiske flertal, men bogen omtaler, såvel i selve teksten som i et indledende fakta-afsnit, striden mellem singhalesere og tamiler. For samme aldersgruppe findes allerede en fagbog af næsten samme type, nemlig Gay Bennetts: En dreng i Sri Lanka<K> fra 1980. Bortset fra oplysningerne om elefanterne ligner de to bøger meget hinanden i indhold, og der er ikke tegn på, at G.B.ś er forældet. Begge bøger tager udgangspunkt i et 11 årigt barn og fortæller bredt om befolkningens kultur og levevis. Den egentlige forskel ligger i illustrationerne. Selvom der også er mange store farvefotos i G.B.ś bog om Sri Lanka, kan de ikke måle sig med de store glittede billeder i denne nye bog.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 14/15 (1997)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 114, nr. 14/15 (1997)