Bøger / skønlitteratur for børn / sjove bøger

Stakkels konge


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. En hidsig konge, der er vant til at bestemme alt, bliver pludselig arbejdsløs. Hvordan skal den forkælede konge finde arbejde, når han kun kan herse og regere med folk?

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 1997

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 6. jan. 1997

Ny dansk billedbog i den crazy humoristiske genre af den produktive Aakeson og Claus Riis, hvis satiriske streg bl.a. kendes fra fagbogen Fisher:Dig og din diller (1996). I sædvanlig veloplagt, sprudlende stil fortæller Aakeson en både konsekvent og lettere gal historie om, hvad der kan sker med en forkælet, kongelige tyran, hvis han en dag bliver arbejdsløs. Kongen, der aldrig har lært andet end at herse og regere, mister det ene job efter det andet ved sin koleriske, truende facon. Han ender med selv at opfinde et passende "job" som regulator i et lyskryds. Aakesons pointe er, at der går mange små konger rundt på arbejdsmarkedet, og tror de skal bestemme alting! Den kontante, mundrette tekst er skrevet i en letflydende, snakkende stil, som gør det nemt for oplæseren at fange den særlige Aakesonske tone. Ill. matcher flot teksten med en løssluppen, satirisk, detaljefyldt streg i pågående, kradse farver. De understreger såvel tekstens crazy humor som kongens yderst koleriske temperament. En tragikomisk historie for de ca. 4 - 6 årige og deres voksne, som ud over at blive herligt underholdt nok skal finde meningen i galskaben.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 1997

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 6. jan. 1997

En konges job er at vide hvor skabet skal stå, at herse og regere og slå i bordet og kræve ind og true med kasjotten og halshugning. Så når vi møder den slags mennesker - og de er jo alle vegne, både foran og bagved næsetippen - må vi endelig vise overbærenhed og huske, at det er stakkels konger, der beklageligvis er blevet arbejdsløse fra deres egentlige job. Denne herlige historie om en konkursramt konge fortælles som med en hofnars dobbelttydige ironi i et helt mundret, sprudlende talesprog, der er så gennemarbejdet, at det virker som en udskrift af en båndoptagelse af en begavet fortæller. Opmærksomheden holdes konstant fanget af lune sidebemærkninger og af den måde, hvorpå dagligdagens udtryk og talemåder sættes i overraskende sammenhænge, der både viser nye betydninger og klarlægger grundbetydninger. Teksten er sat i små, verssatte blokke afvekslende med et væld af næsten komiske illustrationer i så varierede formater at hvert opslag bliver en fornøjelig overrumpling. Det er farverige tegninger med personer og hændelser i groteske karikaturer. Bogen er et fund til oplæsning fra inden skolealderen, og fra 3.-4.klasse og såmænd til plejehjemmet kan den gavne og fornøje ved selvlæsning.


Berlingske tidende

d. 14. jan. 1997

af

af

Kari Sønsthagen

d. 14. jan. 1997


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 2 (1997)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 50, nr. 2 (1997)


Det fri aktuelt

d. 8. jan. 1997

af

af

Steffen Larsen

d. 8. jan. 1997


Weekendavisen

d. 14. feb. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 14. feb. 1997