Jodorowsky har altid været besat af smertefulde indvielsesritualer i sine talrige tegneseriemanuskripter, men nu ser det ud til, at det er ved at rable for ham. Bd. 2 af serien om metabaronernes kaste starter temmelig uskyldigt som en langstrakt, men ganske ublodig ørkenvandring af spektakulære slag i rummet; men halvvejs inde i albummet, hvor beretningen om metabaronens jomfrufødte søn giver historien nerve og drive, udarter forfatterens macho-dyrkelse for at ende i et afskyeligt udpenslet smerteorgie. Som i bd. 1 ledsages handlingen af svulstige, pseudofilosofiske replikker som: "Gå for hurtigt frem, og du indhenter døden. Gå for langsomt, og døden indhenter dig!" Det oplivende moment er som i det foregående bind billedsiden; men har de unge og voksne læsere én gang svælget i Gimenez' opulente fremstillinger af død og destruktion i gigaformat, er der ikke meget nyt at hente i det seneste album. Imponerende flot at se på, javist - men for det meste tomme kalorier uden nævneværdig næringsværdi. "Palæokristus!", for at citere en af fortællingens hovedpersoner.