Ved oplæsning inden og omkring skolestarten vil de fleste kunne opleve genkendelsens glæde ved denne skildring af en gemmeleg, der er ved at blive bare lidt for spændende. Historien er helt ligefremt fortalt. Uden at virke lang kan den frit og mundret både forklare, kommentere og beskrive. Den er sat med få, brede linier i lyse områder af de store billeder over hele opslag. Disse er friskt udført i sjusketsjov streg med løs, tyk kontur og hastigt farvelagt med en dominerende rødbrun og lidt gult og lidt grønt. Det er nok sjove og lidt pjankede billeder i en charmerende naiv og primitiv stil, men det også opfindsomme skildringer, der ved skæve kompositioner og synsvinkler udtrykker den smågru og spænding, der er historiens. Det er billeder til at genkalde det lille gys i fortællingen for børn omkring indskolingen. Maja er alene hjemme med de tre små søskende. Og så skal der leges gemmeleg. Med et sort tæppe over sig er Maja en vældig bjørn, der jagter de små søskende. Maja er god til at underholde som bjørn. Hun er vild og farlig, men også lige netop så langsom, at de små undslipper. Men nok er det sjov, men det er også så realistisk, at Maja selv bliver helt bange for bjørnen til sidst.