Ny serie med let-læsnings bøger, som kan læses fra 8-9 års alderen. Line skal begynde i børnehaveklasse, og storebror Jonas, som skal i 2. klasse, vil vise sig og lære hende, hvordan man skriver bogstaver. Men det er sværere, end Line havde troet, og Jonas er heller ikke den bedste pædagog. De bliver uvenner og laver dumme ting, og forældrene må tage over og genoprette freden. Ganske sjov lille fortælling, hvor børnene dog opfører sig noget dummere, end det virker rimeligt. Men historien er let og hurtigt fortalt, og børnene vil nikke genkendende til stemningen. Bogen er pæn og indbydende, og de vittighedsagtige tegninger kan nok lokke begynderlæserne til.