I:I : digte

Sammen med Medfødte sekunder, (1992), og Ansigter, hensigter, 1994, udgør denne nye samling af Peter Nielsen den afsluttende del af en trilogi. Som i de foregående bøger arbejder PN med forskellige sproglige udtryksformer: korte, metrisk stramme digte, længere suiter af tematisk sammenhængende tekster og prosalyriske meditationer over musik og billedkunst. Forholdet mellem natur og menneske/civilisation er fortsat det gennemgående tema - ikke forstået på den måde at forfatteren kaster sig ud i omfattende kosmiske syner og synteser, med med en til det yderste skærpet kropslig og psykisk sensibilitet for de steder og øjeblikke, hvor eksistensens og kulturens skrøbelighed sættes i relief af naturens og universets "lange nu". Det er digte som med en fænomenologisk nøjagtighed forsøger at indkredse alt det "uden for rækkevidde" som unddrager sig, men dog bærer det hele: "Et mønster, som vi ikke ser,/ bærer os fra døgn til døgn;/ nogle gange fra mørke til mørke." Midlet hertil er en udtryksform som umiddelbart kan forekomme omstændelig og tung. Digtene åbner sig ikke i hurtige ryk og glimt, men ved opmærksomhed og fordybelse. Samlingen er en smuk afrunding af trilogien, der vil blive stående som et højdepunkt i PN's lyriske forfatterskab.

Læs hele vurderingen