Udsigten

Efter dialogromanen Eks, (1995), genoptager Christina Hesselholdt her historien fra Køkkenet, gravkammeret & landskabet, (1991), og Det skjulte, (1993), som denne nye roman er en selvstændig fortsættelse af. Den billedrige og lyrisk fortættede bog udspiller sig i forholdet mellem tre af personerne fra de to første romaner: Marlon, der i sin søgen efter det enestående, "det, der ikke ligner noget andet og kun lader sig gøre én gang", har dræbt sin kæreste. Audrey - kvinden der flytter ind i huset efter moderens død - og den gamle fotograf, der fotograferede faderen i det øjeblik han kastede sig ud af huset og ned i floden. Mellem disse personer opstår der et skæbnefællesskab, men det er ikke psykologi og logiske årsagsforklaringer CH betjener sig af. I stedet går hun ind under huden på sine personer, ser verden med deres øjne, men samtidig med en æstetisk distance til den grumhed historien rummer. Det er en prosa som er lidenskabelig og cool på samme tid. Deraf også den særlige fascinationskraft romanen rummer, og som ikke ligner noget andet der skrives lige nu. Kompositorisk og stilistisk er bogen uhyre gennemarbejdet, både inden for sine egne rammer og i forhold til de to første romaner. Som én af personerne formulerer det er stilheden, pausen, lige så vigtig som lyden, og det samme kan siges om CH's fascinerende prosa. Det har mange - især yngre - læsere allerede opdaget, og de vil ikke blive skuffede med denne afslutning af historien om huset ved floden.

Læs hele vurderingen