"Sådan fødtes den vigtigste tradition i Castaka-slægten: en metabaron anses først for indviet, når han er i stand til at dræbe sin egen far." Hvis man synes, at dette centrale citat fra bd. 3 i serien Metabaronernes kaste lyder sygt forskruet og udtrykker et afstumpet menneskesyn, er albummet nok ikke lige noget for én. Men kan man acceptere ordlyden, vil man sikkert også synes om resten af den svulstige, macho-gennemsyrede beretning om Aghnar, som slår sin egen far ihjel i en af albummets talrige bloddryppende actionscener. Og man vil sandsynligvis nyde at svælge i historiens foreløbige afslutning, hvor prinsesse Oda blot svarer: "Ja, Aghnar", hver gang hovedpersonen fremsætter en ny plan for hende, den ene mere vanvittig end den anden. Sådan skal en rigtig kvinde opføre sig; og da Oda til slut udtaler: "Kærligheden er stærkere end døden", er der næppe et øje tørt i salen. At forlaget overhovedet ulejliger sig med at udgive denne bunke betændte klichéer skyldes formodentlig ene og alene den spektakulære billedside, som i dystre gråblå toner skildrer et floskelfyldt, men også ganske effektfuldt konstrueret fantasy-univers. De store drenge, som lader sig imponere af forsidens gigantiske potensforlænger af en gun, skal også nok sluge resten råt.