I deres poetiske parløb gennem 50'erne, (Digte fra halvtredserne, 1991), og 80'erne, (Sådan skulle vi være : en firser-suite, 1994), er F.P. Jac og Asger Schnack nu nået frem til halvfemserne. Selv om der i slutningen af den lange, sammenhængende digtsuite tales om epoken, er der ikke tale om en højstemt statusopgørelse over et årti, men om et personligt sammenstillet "billedalbum", hvor erindring, erotik, familie-og digterliv indgår på lige fod. Både i form og indhold dyrker digtet det spontane, indfaldet, der med sproglig energi og opfindsomhed fortættes i barokke og surrealistiske billeder: "Billeder hører næsten altid til i verden,/ og der er altid flere om dem./ Himmelbogstaver, surrealistiske cirkler fra en poesi." Indimellem skaber denne poetiske arbejdsform, hvor de to digtere "har oppustet hinanden til styrke", overraskende og smukke digtlinjer, men der er også meget tomgang og smalltalk i teksten, hvor det flotte sproglige festfyrværkeri fuser ud inden det når at afsætte sig på læserens nethinde.