Hanne Vibeke Holst har i samarbejde med børneteatergruppen Drakomir skrevet et fremragende debatstykke om børnearbejde i den 3.verden. For en ungdomsgruppe er her alle muligheder for at prøve kræfter med personer, hvor der i løbet af stykket sker en udvikling,og med mange spændende effekter. Dramaet slutter med en stor eksplosion på fyrværkerifabrikken Lille Lue. Her får den onde (mandlige!) udnytter sin velfortjente straf, mens de arbejdende piger tager sagen i egen hånd og ser, at vejen ud af den utålelige situation er uddannelse. Der er gode, brugbare sceneanvisninger, og replikkerne er så stærke, at de i sig selv karakteriserer personerne. På dramaholdene er der oftest flest piger. Det passer fint med rollebesætningen her. Der kræves 10-15 piger og en enkelt ung mand, der får en slimet, pragtfuld rolle at arbejde med. Stykket varer ca. 50 min. og spilles i en enkelt dekoration.Spillet er blevet til som et led i DATSś bestræbelser på at skaffe ny dansk dramatik. Det initiativ vil dramalærerne rundt omkring sætte pris på.