Bøger / skønlitteratur for børn / vrøvlevers

Atten arrige ansjoser : en forlyds-ABC


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. 29 vrøvlevers, et for hvert af alfabetets bogstaver. En opfordring til at lege med sprogets lyde og til at lytte og lære. Versene er opbygget af bogstavrim og læseren kan selv lege videre.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1998

af

af

Ulla Møller

d. 18. juni 1998

29 vrøvlevers - et for hvert af alfabetets bogstaver. I forordet gør forfatteren rede for tankerne bag bogens tilblivelse og for dens anvendelsesmuligheder. Allerede tidligt leger børn med sproget, med lyde, rim og vrøvleord. Bogen giver ideer til træning af bogstaver og lyde. Bogen kan anvendes fra 3 årsalderen til sprogstimulering og senere i forbindelse med læsetræning eller bare for sjov som inspiration til selv at vrøvle videre med historier om f.eks. Frans Fiskers flotte fangst fra Faaborg Fjord etc. Hvert vers er nemlig opbygget af bogstavrim i stil med titlens arrige ansjoser. Nogle er sjove og vellykkede, andre virker mere fortænkte og konstruerede. Jeg kan bedst lide dem, der lever 100% op til bogens ide, så ingen forstyrrende fyldord kæder tingene sammen. I nogle vers optræder ord, som målgruppen nok ikke kender f.eks. doping, zobel, kaviar m.fl. Men formen er svær, og så må det blot give anledning til en ekstra snak mellem oplæser og tilhører. Illustrationerne er sjove og tilføjer versene lidt af den magi, der måske er ofret på pædagogikkens alter. Alle versets elementer genfindes i de festlige tegninger og tilsammen udgør tekst, billede og letgenkendelige bogstaver en flot helhed på siderne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 1998

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 18. juni 1998

Denne billedbog er en forlyds-ABC. Den indeholder 29 sjove vrøvlevers bestående af herlige bogstavrim. Forfatteren har skrevet en lille indledning om forlydene og deres forskelligheder. Hun understreger, at børn lærer, når de leger, også når de leger med sproget, og det er vi vist ikke mange, der er uenige med hende i. Bogens formål er at understøtte denne "legen med sproget" på en sjov måde, og det tror jeg vil lykkes. Bogens struktur ligner til forveksling <Halfdans ABC>, dvs. at der er et vers for hvert bogstav i alfabetet. I denne ABC er der dog fokuseret på bogstavernes forlyde, hvilket har medført, at så godt som alle ordene i versene begynder med det pågældende bogstav. Det kommer der mange morsomme, men også svære ord og ordstillinger ud af. De store, farvestrålende tegninger understøtter til fulde vrøvlet, og illustratoren har på meget fin facon formået at få alle detaljerne med i en helhed, som fremtræder yderst morsomt og visse steder udvikler sig til helt groteske situationer. Jeg er sikker på, at børn i 0.-3.kl. i selskab med voksne vil juble over mangt og meget i denne nye ABC.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 39 (1998)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 115, nr. 39 (1998)