Også i denne fjerde bog om Rune og Julie behandles børneemner, der er både vigtige og særdeles genkendelige. Rune, der er historiens omdrejningspunkt, havner i den underlige tilstand af fryd og begejstring på den ene side og bekymring og utryghed på den anden side - alt sammen et reultat af at blive placeret et lidt fremmed sted. Lige så sjovt og befriende det kan være at besøge Julie, hvor man må hoppe i sengene, se gysere, æde is og drikke cola, lige så farlige kan selv småting opleves, når sengetiden nærmer sig. Hvordan smager den fremmede tandpasta, kan man ramme kummen, når man tisser, og kan man overhovedet falde i søvn i mørke et fremmed sted? Fine og præcise problemstillinger, som mange børn mellem 4 og 7 år vil kunne identificere sig med. Derved er også denne bog om Rune og Julie en god samtalebog - følelserne gøres fælles, og bliver således lettere at forholde sig til og eventuelt få bugt med. Johan Unenges hurtige, lidt skitseprægede stregtegninger indfanger med både humor og alvor temaets dobbelthed. Teksten har form af et langt fortællende digt. Desværre er sproget ikke særlig mundret. Ikke fordi rimede fortællinger for børn behøver at være meget let tilgængelige, men her forekommer sproget unødvendigt knudret, voksenagtigt og tungt flydende.