Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Buster og Elvis og den lille, hvide puddel


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Den lille hund Buster har det godt hos Elvis og hans gamle mor. En dag dør moderen, og alt bliver anderledes. Buster bliver væk for Elvis, ender på en skrækkelig hundepension og er lige ved at dø.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 1998

af

af

Tove Delica

d. 8. sep. 1998

Buster er en lille sød hund, der bor hos den tykke Elvis og hans gamle mor. De har det godt sammen, indtil moderen dør. En dag går Elvis amok af sorg og kaster rundt med alt - også Buster. Af kringlede omveje ender Buster i en forfærdelig hundepension, hvor det eneste lyspunkt er venskabet med en lille hvid hun-puddel. Lige inden Buster indfanges til dyreforsøg, bliver han reddet af Elvis, og sammen med puddelen tager de hjem for at fejre jul. Først lukker de dog alle hundene ud i friheden. Det er en sød, hyggelig og lidt banal historie, men den er varmt og muntert fortalt i et enkelt godt sprog. Bogen kan selv-læses fra ca. 9 år, læses op for børn fra 5 år. Børnene vil nyde historien og gyse lidt, når Buster har det allerværst og er lige ved at dø og fryde sig, da alt ender godt. Dejlige, levende og hyggelige tegninger af Pia Dalsgaard er stærkt medvirkende til den gode stemning.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 1998

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 8. sep. 1998

En sød, sjov og til tider lidt uhyggelig historie, der først og fremmest er til oplæsning fra 0. - 3. kl. I nitten små kapitler, der alle har en fængende overskrift, præsenteres læseren for Buster, en lille grå hund med et blåt og et brunt øje. Buster bliver købt af Elvis - en af alder ret ubestemmelig mand, der bor hjemme hos sin mor. De tre får en dejlig tid sammen, men da moren dør, sker der sørgelige og uhyggelige ting. Buster havner via to tyveknægte i en pension for herreløse hunde, og her møder han sit livs kærlighed: Den hvide puddel. Det lykkes Buster - med hjælp fra Elvis, at redde hundene i pensionen fra en grum skæbne, og den tutti-frutti syngende Elvis kan nu starte et nyt liv med sine to hunde. Elvis er en varm og lidt tragikomisk skikkelse, dog nænsomt skildret. Historien har en social dimension i et muntert sprog, og børn i de mindst klasser vil glæde sig over at få den læst op, og kigge på de let naive sort/hvide tegninger, der fint fanger og underbygger historiens stemning. Med et enkelt, men alligevel inspirerende ordvalg vil lidt øvede læsere omkring 3. kl. finde udfordringer og oplevelser i den morsomme og spændende handling.