PKH har ill., men ikke tidligere skrevet tekst til billedbøger. Hun har som altid noget på hjerte og dertil en original streg med en spændende, anderledes farvelægning. Historien efterlader en let uro trods den tilsyneladende idyl i det danske sommerland. Mens de voksne har selskab i haven, og tror at Sofie sover trygt i sin vogn, tager hun sin elskede sut og sutteflaske og besøger en so med smågrise. Hun bliver ven med grisen Tiger og oplever soens både trygge og overvældende moderlighed. Undervejs mister hun både sut og flaske, men oplever at hun kan klare sig uden. Hun er også tæt på at drukne i mudderpølen, men reddes af soen og kan nå hjem til klapvognen og sove. Der er et fint samspil mellem den enkle, næsten underspillede tekst og de levende, let foruroligende billeder, der i bedste forstand folder historien ud. De rummer også en herlig, satirisk humor, bl.a. i ligheden mellem de let påklædte voksne og grisene. Ud over en fængslende historie fortælles også om afstand mellem barnets og den voksnes verden, om voksne som ikke er der, når der er brug for dem. Ikke specielt behageligt for den voksne, men uden tvivl dragende og med stof til eftertanke for den 3-5-årige og formidleren.