Samtaler med de ti meget forskellige unge og ældre forfattere: Naja Marie Aidt, Hans Flemming Hilt, Knud Vilby, Carl Quist Møller, Janus Kodal, Hanne Vibeke Holst, Lise Nørgaard, Bodil Bredsdorff, Ole Sohn og Jytte Borberg. Bente Schwartz' anledning og tilgang til samtalerne er det ofte stillede spørgsmål, som kun få besvarer: Hvor er litteraturen og nutidens forfattere henne i diskussionen om samfundets udvikling? Med udgangspunkt i de enkelte forfatteres egen situation og tilgang til forfatterrollen udspørges de om deres egen placering i feltet mellem litteratur og samfund. Samtalerne er vekslende i nærvær og udbytte. Fælles for flere af dem er opfattelsen af nutiden som en meget usammenhængende og dekonstrueret verden, som der kun vanskeligt kan siges eller skrives noget entydigt og litterært sammenhængende om. Skarpt og interessant formulerer Hilt sig frem til, at godt nok er både kulturen og kroppen kommet i fokus igen i 90'erne, men det er forløjetheden, isolationen og iscenesættelsen også; så vi skal efter hans mening ikke forvente den ene store forløsende samfundsroman, som tidligere generationer har beriget deres tid med. 90'ernes læsere må sammenstykke et samtidsbillede af de tyve til enhver tid bedste bøger.