Haplo, der er undsluppet Marits og Hugo Hånds attentatforsøg i Forbandelsens Dolk, er sammen med sartaneren Alfred endt i et sartansk fængsel, hvor den eneste mulighed for at slippe væk er at nå levende gennem Labyrinten, som de hader og frygter mere ned alt andet. Bogen, der er 12. bind i serien, har et dramatisk, genretypisk forsidebillede og er pænt trykt. Den er en umiddelbar fortsættelse af Forbandelsens Dolk; hvert af bindene i originaludgaven deles op i to bind, når de oversættes. Man skal virkelig holde ørerne stive for at følge med i handlingen, der springer mellem forskellige verdener og personer, og bogen kræver, at man har læst seriens øvrige bind, men så bliver man også belønnet med en spændende fantasyfortælling, der er fuld af magi og sære skabninger og samtidig ikke er uden humor. Man begynder at skimte en afslutning i det fjerne, måske om endnu 2 bind? Serien er lang, men forfatterne holder godt sammen på trådene, så serien føles faktisk bedre og bedre for hvert bind. Til de tålmodige fantasyelskere, fra 13-14 år.