Bøger / skønlitteratur for børn / gys

Den store røde hund


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Felicia stikker af fra sin familie ind i skoven. Her møder hun den farlige store, røde hund, som vil sluge hende. Men Felicia er ikke dum, hun har en plan...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 1999

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 4. jan. 1999

Den store røde hund er en uimodståelig billedbog. Intet mindre. Den har det hele - i overflod. Den er sprogligt levende og udfordrende, de smukke, groteske illustrationer er fulde af kraft og fantasi, og så har denne nye, norske billedbog noget så sjældent som en særdeles original historie at fortælle. Historien er på én gang realistisk og fuld af magiske elementer. Helt ned til de grafiske detaljer er der tænkt nyt og originalt - ordene varierer i størrelse efter betydning og "lydstyrke". Bogen meget lidt pædagogisk korrekt. Bogens store uhyre er ikke bare et fantasifoster - den er særdeles konkret og den æder rent faktisk personerne. De voksne får ikke bogens hovedfigur til at indse sine egoistiske tilbøjligheder og falde på plads - tværtimod hævner hun sig og betaler tilbage med samme mønt. Bogen kredser om temaer som vrede, uretfærdighed, angst og hævn. Men først og fremmest er det en aldeles medrivende fortælling, der igen og igen pirrer læser og tilhørere, fordi man faktisk ikke kan regne ud, hvad der skal ske. Og så er bogen proppet med original humor, for eksempel i beskrivelsen af eneboeren Roar, der bor i verdens grimmeste hus midt i skoven og lever af at male folks ting brune - han undrer sig over hvor kunderne bliver af. Billedbogen kan opleves fra 5-6 års alderen. Der er så mange lag og kvaliteter i dette mesterværk, at der bogstavelig talt ingen øvre aldersgrænse kan sættes.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 1999

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 4. jan. 1999

"En livsfarlig bog for børn og voksne" står der på denne debatskabende og eksperimenterende billedbog af det norske makkerpar til bl.a. Fisken (1995) og Kurt bliver grusom (1997). Og der er noget om snakken, måske især for den voksne. For pigen her tager ikke blot ansvar for sit eget liv. Hun tager magten og bruger den mod de voksne. I en slags moderne version af Rødhætte og ulven møder vi pigen Felicia, som i protest mod sin utålelige familie løber dybt ind i skoven. Her møder hun en udstødt mand Roar og skovens uhyre, en stor rød hund. Hun bliver slugt af hunden, men af egen kraft får hun magt over først hunden og siden familien. Bogen er ill. med særegne og kunstneriske billeder med maskelignende ansigterne, der kan minde om Stasys Eidrigevicius'. De kraftfulde billeder i stærke farver er dog ikke svære at aflæse. De udtrykker klart de voldsomme følelser og stemninger pigen gennemlever undervejs. Der eksperimenteres med teknikker og udtryk, også i teksten og tilsammen dannes en kraftfuld helhed. Bogen er sine steder uhyggelig, grænsende til det mareridtsagtige, men den snusfornuftige Felicia holder hele tiden jordforbindelsen. En fascinerende billedbog for modige voksne og robuste børn fra ca. 5 år.


Information

d. 12. mar. 1999

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 12. mar. 1999


Berlingske tidende

d. 9. mar. 1999

af

af

Eva Glistrup

d. 9. mar. 1999


Weekendavisen

d. 31. mar. 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 31. mar. 1999