Den ny går til karate - og andre digte

Den ny er den ny dreng i klassen. Også han indgår i dette portrætgalleri af en gruppe halvstore børn, son digtsamlingen består af. Ikke sådan at forstå, at hver får sit portræt frabegyndelsen. Digtene er som brikker i et puslespil, der hver for sig afdækker en side hos en person, og efterhånden må nærlæsningen samle dette puslespil. Det ligger i digtets væsen, at det korteudtryk står stærkt og rammende. Således også i disse prosadigte, der med humorens forsonende islæt sætter mange små hverdagssituationer under lup, løsrevet fra sin helhed - samlet i etkalejdoskopisk billede af et skole- og bymiljø fyldt med levende børn og voksne. Det er en ærlig og ganske usminket beskrivelse med en indbygget varme og solidaritet, der især når rundt om detyper, der ofte er lidt udsatte. Sprogblomsterne springer op af asfalten og kan med fornøjelse - og lidt besvær plukkes af 5.-7. klasse. Bogen egner sig fortrinligt til at indgå i et emnearbejde omdigte. Den indeholder 48 digte, der på muntervis flankeres af sort / hvide tegninger.

Læs hele vurderingen

I vanlig frisk stil har Thorstein Thomsen her givet sig i kast med en digtsamling for de 10-13-årige. Her digtes i knækprosa om fem personer eller typer fra samme (5.- 6.?) klasse. Her erStore Nick, klassens seje rod, Tykke Phillip, Anne, der er forelsket i Adam fra ottende, den ny i klassen o.s.v. Digtene er små indlevede punktnedslag i børnenes nære hverdag med temaer sommobning, forelskelse, forkølelse, eller de er formet som korte karakteriserende dialoger mellem personerne. Et enkelt digt i jeg-form antyder, at det nok er helt bevidst, at sprogtonen er mereprosaisk end poetisk, men resultatet er, at forfatteren i nogle af digtene er i fare for at smide barnet ud med badevandet. Fordi fokus i så høj grad ligger på direkte og letforståeligt udtryk fremfor sproglig leg og undersøgelse, giver digtene ikke altid sin læser gode grunde til at udtrykke sig i digte frem for prosa. Der er på det seneste kommet et par digtsamlinger for dennealdersgruppe. Form- og temamæssigt liggerdenne samling tæt op ad Poul Larsens: Mie Mads og de andre (1995), mens Skøtt Andersen: Sproget spræller (1994) fokuserer på sproglegen.

Læs hele vurderingen