Sidste år debuterede tegneren Pernille Kløvedal Helwig med den markante billedbog Sofie og Tigergrisen, hvor fantasi og virkelighed på forunderlig blev udgrænset. Samme tema slås an i den selvstændige fortsættelse Sofie, Abdul og elefanterne, blot endnu mere subtilt. Denne gang er der ingen tvivl om, at fortællingen er en drøm - men en drøm, man kan gribe ind i og forandre. Det bliver nødvendigt, for Sofies drøm er for slem for en lille pige. Dels er den barsk og brutal, men først og fremmest er den slem, fordi børnene i drømmen indirekte er skyld i, at løverne frådende kaster sig over elefantungen. Der er flere underfundige lag i denne voldsomme og ekspressive billedbog, men samtidig er det en ganske enkel og ukompliceret fortælling, som man allerede fra 4-5-års alderen vil kunne nyde. Og det skal understreges, at der faktisk findes en blid undertone i både tekst og billeder. Man vil måske indvende, at de kraftfulde illustrationer ikke er særlig småbørnsvenlige. Det er jeg uenig i, men de heftige konturtegninger med de krasse farver stiller krav til de unge billedkiggere. Krav om indlevelse, fantasi og fordybelse - og det er vel ikke så dårligt endda.