Bøger / skønlitteratur for børn

Et hus er et ansigt : en bog for børn om arkitektur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En lille dreng går en tur med sin far gennem byen videre ud til skov og strand. Undervejs lærer faren sin søn at se, især på husene. Men også naturen, vejret og frem for alt: lyset og dets virkning.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 1999

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 4. jan. 1999

En varm, smuk, klog og kærlig bog for små nysgerrige børn med åbent sind. En far og søn har taget en fridag og går en lang tur gennem gaden og byen, ud til skoven og stranden. Undervejs ser de - og hører - og mærker. Det er især husene det drejer sig om: materialerne, formerne og detaljerne. Men det er også naturen, vejret og frem for alt: lyset. Der småsnakkes undervejs. Far er af den nysgerrige og fortællende slags - drengen af den tænksomme. Men det er drengen, der er fortæller, så faren kommer kun til orde i enkelte replikker ind imellem. På den måde undgås al højtidelighed og eventuel tendens til belæring, og vi får lov til at fornøje os på en vandring i vores forunderlige verden. Den kortfattede tekst på højresiderne følges af ét til tre s/h-fotos på venstresiderne. Det er fotografier, som i sig selv er små kunstværker: enkle, smukke, sansede. Tilsammen bliver det en helhed, der i allerhøjeste grad dementerer bogens død. Her er godt håndværk, her er litteratur for børn - her er den gode uundværlige bog. Og så oven i købet i et “frækt” høj-format.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 1999

af

af

Tove Delica

d. 4. jan. 1999

En dreng ( 5-6 år) går med sin far tur i byen, videre til skov og strand og tilbage til byen igen, og undervejs lærer faren sin søn at se. Først og fremmest viser han ham lyset, og hvad det gør ved alting. Drengen får øjnene op for, at alt har en rytme fra det små til det store, fra mursten til huse til gader. De velkendte trapper, porte og tage får nyt liv. Ude i naturen gentages rytmen. Som så mange andre af forfatterens bøger griber denne sit emne overraskende an. Teksten består mest af korte præcise hovedsætninger, næsten som poesi med mange filosofiske pointer. Det er dog de helt fantastiske sort/hvide fotos, der smukt og kongenialt følger ordene, der bærer bogen. Til slut sammenlignes både bøger, ansigter, blade, skyer med huse, og det virker ret ekstremt. At jeg-fortælleren er den lille dreng, virker utroværdigt i forhold til den filosofiske tekst. Men det er en smuk, spændende og speciel bog til børn fra 5-6 år sammen med en voksen, der giver sig tid.


Information

d. 8. jan. 1999

af

af

Merete Møller Olesen

d. 8. jan. 1999


Jyllands-posten

d. 9. feb. 1999

af

af

Olaf Lind

d. 9. feb. 1999


By og land

2000, nr. 46

af

af

keh

2000, nr. 46


Berlingske tidende

d. 29. juli 1999

af

af

Torben Weirup

d. 29. juli 1999


Politiken

d. 17. jan. 1999

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 17. jan. 1999


Arkitekten

Årg. 101, nr. 20 (1999)

af

af

Kirsten Krogh-Jespersen

Årg. 101, nr. 20 (1999)