En dreng ( 5-6 år) går med sin far tur i byen, videre til skov og strand og tilbage til byen igen, og undervejs lærer faren sin søn at se. Først og fremmest viser han ham lyset, og hvad det gør ved alting. Drengen får øjnene op for, at alt har en rytme fra det små til det store, fra mursten til huse til gader. De velkendte trapper, porte og tage får nyt liv. Ude i naturen gentages rytmen. Som så mange andre af forfatterens bøger griber denne sit emne overraskende an. Teksten består mest af korte præcise hovedsætninger, næsten som poesi med mange filosofiske pointer. Det er dog de helt fantastiske sort/hvide fotos, der smukt og kongenialt følger ordene, der bærer bogen. Til slut sammenlignes både bøger, ansigter, blade, skyer med huse, og det virker ret ekstremt. At jeg-fortælleren er den lille dreng, virker utroværdigt i forhold til den filosofiske tekst. Men det er en smuk, spændende og speciel bog til børn fra 5-6 år sammen med en voksen, der giver sig tid.