Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Den lange sørejse : en fortælling om et forlis


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 1999

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 22. apr. 1999

Denne børnebog i to dele foregår i 1700-tallets Sverige. Først er der en fiktionsdel af Mats Wahl, hvor drengen Anders af social nød forlader sin familie og sniger sig ombord på kinafareren Götheborg. Dernæst en faktadel med den historiske ramme. Wahls fortælling er indlevet og de barske forhold ombord med uvejr, sygdom og de mange dødsfald fremstilles fint og realistisk set gennem Anders' øjne. Skibets ledelse har dannet et komplot og fingerer ved hjemkomsten et forlis for at sløre svindel med den kostbare last. Anders tvinges til at modtage bestikkelse, mens vennen Jonas dør undervejs. I erkendelse af sin magtesløshed vælger Anders at tie med sin viden og går tilbage i Sverige i gang med at skabe sin egen fremtid. Sidste del af bogen er en faglig kompetent gennemgang af kinafarten, te- og porcelænshandelen og samtidens skibe af Sven Nordqvist, som også står for bogens fine illustrationer. Blandingen af fiktion og fakta er svær at tackle, uden at begge dele lider derved. Men sjældent har jeg set kombinationen så vellykket som her. Jeg kan ikke modsige den, der mener, at målgruppen er smal. Blot synes jeg, at bogen er særdeles god. To virkelige kapaciteter har her givet alt, hvad de har i sig. Bogen både lever som fortælling og fungerer dertil fint på det faglige plan. Fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 1999

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 22. apr. 1999

Bogen handler om Svensk Ostindisk Kompagni og dets handel på Kina i den florissante periode i midten og slutningen af 1700 tallet, men det kunne for så vidt lige så vel have været Asiatisk kompagni i Danmark, der var emnet. Mats Wahl har skabt en realistisk og engageret fiktionstekst kulminerende med et skibsforlis ved Göteborg i 1745, og Sven Norqvist står for de mange farvetegninger, fyldt med historicitet, humor og detaljer, som akkompagnerer såvel fiktionstekst som den meget fine faktadel. Han står også for faktateksten, som foruden tegninger suppleres med samtidige malerier, tegninger og artefakter. Faktadelen relaterer i teksten til danske forhold. De to tekster supplerer hinanden fortrinligt og giver et grundigt indblik i foretagendets opbygning, forholdene ombord på skibene, forskellene på supercargo og matros, indtjening og intrigerne, som uvægerligt fulgte med, når der var så store penge på spil, som der reelt var. Samfundspolitisk betød Kinafarten måske ikke det store, men for Göteborg og København har perioden betydet utrolig meget. Bogen er meget velegnet både til fritidslæsning for 5.-7. klasse - evt. oplæsning i 4.-6. klasse - og til fordybelse i faget historie for 7. klasse og opefter.


Weekendavisen

d. 9. juli 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 9. juli 1999



Informationer og udgaver