Lyrikeren Peter Nielsen, der i 1997 udgav samlingen I:I tilbyder sig her med lange og tætte prosalyriske, reflekterende digte om tilværelsens mangfoldighed. Med en titel, der udover digtsuiten af samme navn rummer yderligere tre suiter, bag hvilken der digtes og tematiseres med en så stærkt udviklet, ja nærmest seismografisk sensibilitet for omgivelser og eksteriører. Er opmærksomheden minutiøs og skærpet i et digterisk univers, hvor forf. ofte synes at kredse om den detailrigdom og de livsbilleder, som erindringen er så rig på, så er sansen for sproget ikke mindre minutiøs eller skærpet. Med stærke og sammensatte billeder: et stort sekventielt udbud fra barndom, ungdom og voksenliv, fra nuet og med strejftog fra nær og fjern. Ledsaget af enkelte stramt komponerede tekster, der i mere traditionel metrisk form kredser om tilværelsens grundvilkår i det store eller det små, for denne forf. synes om nogen også at have blik for detaljen. Ikke en samling, der funklende og klar rækker ud mod læseren, men snarere tung og grundig som det urfjeld, den geologiske forkastningszone, som digtsuiten "Fennoskandia" måske bringer i erindring. Digte, der på en måde pakker sig om sig selv og efterfølgende skal lirkes op af de læsere, der er både til tålmodighed og fordybelse.