Som forgængeren Privat skifte, 1998, er stykket skrevet for den mere ambitiøse del af amatørscenen. Og som forgængeren er der tale om gennemsolidt håndværk med sans for netop denne scenes muligheder, som Bodelsen her udfordrer lidt ved at kræve en høj grad af illusionskunst. Illusionskunst er netop kernen i dette spil om gamle Betty, der på det sidste drømmer om at opleve den vulkanske varme på toppen af Etna og dermed opfylde en livsdrøm. En rejse til Sicilien er uigennemførlig, men hendes børn og deres kærester gennemfører kærligt et utroligt illusionsnummer med den gamle kone, der i sin rullestol i sin lejlighed med et vidtløftigt opbud af fantasi fra de agerende gennemfører sin drømmerejse. Aner hun uråd? Er der for mange tekniske fejl trods alt? Det er spændingsmomenter i dette både hjertevarme, gribende og morsomme spil, der er noget af en gave for målgruppen. Også anvendeligt som læsedramatik.