Jersilds seneste roman tager udgangspunkt i den overraskende situation, at en halv snes mennesker i Stockholm inden for en kort periode mister farvesansen totalt. Undersøgeren eller forskeren, der skal forsøge at finde eventuelle sammenhænge i tilfældene, er også romanens fortæller. Romanen består af hans notater om tilfældene og hans beretning om, hvordan undersøgelsen bærer mere og mere med sig. Han stiller sig nemlig ikke tilfreds ved at blot at undersøge fællestræk eller causalitet men vil også undersøge, om tabet af farvesansen influerer på de ramtes livssituation. Derved flettes han mere og mere ind i de andres liv, som en faktor, indtil romanens afsluttende, overraskende vendepunkt. Romanen har et spændingselement i forsøget på opklaringen af selve gåden. Og den folder sig ud som et samtidsbillede i disse små fortællinger om svenskere i dag på godt og ondt, morsomt og skarpt, med et persongalleri, der afspejler samfundet med plattenslageren, den kvindelige præst der også er krystalhealer, journalisten, direktøren o.s.v. Det er en lidt krævende, fascinerende, begavet og lidt filosoferende, særdeles perspektivrig roman, hvor forfatterens lægelige baggrund er mærkbar, og den er anvendelig som Jersilds tidligere.