Bøger / skønlitteratur for børn / eventyrlige fortællinger

Da havet skyllede ind over byen en nat


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Efter havets besøg i byen, er der kun en smule sand og tang - og en lille østers tilbage. Ellers er alt som det plejer. Derfor er det kun en dreng i røde gummistøvler, der i første omgang får øje på den lille østers, som længes efter havet.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 1999

af

af

Lene Kristiansen

d. 15. sep. 1999

Bøger fra Lotte Inuk er næsten altid ensbetydende med poesi, fantasi og små mirakler – og sådan er det også her i hendes første billedbog. Poesien, fantasien og de små mirakler omfatter også Cato Thau-Jensen (det andet heldigvis ikke). Han har igen illustreret helt vidunderligt, og med fare for at lyde som et gennemtygget reklameslogan, har de lavet en rigtig perle. Og en enkelt lille perle er også hvad det handler om. En nat, mens alle sover, overskyller havet byen med en mægtig bølge. Næste morgen har det trukket sig tilbage, men har glemt en lille østers – foruden lidt sand og tang som ingen opdager. Undtagen en lille dreng i røde gummistøvler. Men han er i flyvende fart efter sin mor på vej til børnehaven, og den lille østers må igennem mange trængsler, før drengen om aftenen følger den tilbage til det store hav. Den lille østers færd gennem et fortravlet og grådigt menneskehav følges med ængstelse, selv med visheden om, at det nok skal gå – for sådan er det i et eventyr. Trygheden ligger også i illustrationerne. Cato T-J's skæve fortegnede mennesker og perspektiver har bred appel med sin humor, varme og en forrygende farvelægning, – og for den voksne også en snert af satire. En sproglig, visuel og indholdsmæssig oplevelse – fra 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 1999

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 15. sep. 1999

Oplæsningshistorien i billedbogen er en bredt fortalt eventyrlignende fortælling med flere motiver. Den er om at være borte fra sit rette element, om at hjælpe de små og nødstedte og om det fortravlede samfundsliv der sætter grænserne for børns udfoldelser – et liv uden sans for naturen. Teksten i et ordrigt beskrivende sprog der fornøjeligt boltrer sig i også ikke helt dagligdags vendinger og udtryk, er sat i en stor verssat blok midt på v-siderne. Den fortæller om en tænkende og talende østers der lades tilbage den nat en stor bølge – uden at nogen opdagede det – skyllede gennem byen. Vi følger hvordan skaldyret føres fra den ene truende situation til den næste, inden en hjælpsom dreng bærer den tilbage til havet. Da han sent på natten vender hjem, ligger der en perle hvor han fandt østersen. Historien er mest til oplæsning inden skolealderen hvor også de spændende illustrationer kan fange interesse. Det er tolv malerier på hver sin h-side i en hvid indramning. Det er fabulerende billeder med groteske, men udtryksfulde og helt genkendelige figurer og med detaljer og billedelementer spredt eksplosionsagtigt ud over billedfladen. De er fedt og kraftigt farvelagte i ofte overraskende og synsprovokerende farvesammensætninger.


Information

d. 28. okt. 1999

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 28. okt. 1999


Jyllands-posten

d. 21. okt. 1999

af

af

alla

d. 21. okt. 1999


Aktuelt

d. 11. nov. 1999

af

af

Steffen Larsen

d. 11. nov. 1999



Informationer og udgaver