I Mini zoom-serien er det hermed fjerde episode i historierne om Adam og Emil. De to venner skal sammen med storesøster, Fie, ud på landet på ferie, hvor de skal være hos mormor i fire dage. Mormor bor alene på en gammel gård men er morfader nu i virkeligheden så død, som man siger, eller er det ham som spøger om natten på det gamle loft? De langsomme, slæbende trin viser sig dog heldigvis at tilhøre mormors gamle fødder, da hun kommer med et glas vand til Fie. Denne bliver dog ikke spor glad, for hun får sit kærestebrev fra Kim spoleret midt i nattens postyr. En selvlæsningsbog fra slutningen af 1. klasse begyndelsen af 2. klasse som sikkert mange fra målgruppen vil hygge sig ved. Kvalitetsmæssigt vil jeg placere den i den "bløde mellemvare". Historien er illustreret med mange, farvelagte tegninger, som understøtter læsningen udmærket. Til serien er knyttet et opgaveark til fri kopiering. Historien er mere hygge end gys, men det gør selvfølgelig heller ikke noget.