Selvstændig fortsættelse af Astrid og lyset, 1998. Det er nu fem et halvt år siden, at Astrids mor døde. Astrid er begyndt at tænke over det med kærligheden. Hun er selv forelsket i Douglas, storebror Martin er forelsket i Lillian, ja det er, som om alle har en kæreste. Kun far er alene. Men en dag synger han i badeværelset, og ikke længe efter har han en gæst med hjem til middag. Hun hedder Solvej og er enogfyrre år. Astrid har svært ved at acceptere hende for hvad nu med Amanda, Astrids mor, der ligger på kirkegården? Bogen er velskrevet og giver en fin beskrivelse af en følsom pige lige før puberteten. Som i forgængeren sker der ikke meget på det ydre plan, men på det indre plan sker der en stor udvikling både for Astrid, Martin og Astrids far. Alle bliver mere modne og tolerante, og det er, som om familien endelig har accepteret, at deres mor og kæreste er død. Beskrivelsen af denne udvikling virker overbevisende og realistisk. Alle piger vil elske at læse om Astrid og den første kærlighed og hendes oplevelser sammen med kammeraterne og familien. En god og livsbekræftende bog for piger fra ca. 10 år i seriens sædvanlige "pigede" udstyr. Forsiden viser Astrid i en lænestol omgivet af røde hjerter. Den skal nok sælge.