Sofie, Pullaq og den døde sæl

Pullaq er grønlandsk sælfanger og har skudt en sæl. Alle børnene er vældigt interesserede, men den danske pige Sofie kan ikke forstå de grønlandske børns interesse og smag for rå sællever og legen med dens øjne, blod og lort. Hun vil hellere lege med de søde hundehvalpe, men dem jager de andre børn væk, så de ikke spiser af kødet. Hun løber ud i lyngen, hvor Pullaq henter hende og laver havregrød til hende. Det vil de grønlandske børn også gerne have. Helwegs streg er lidt skødesløs, med god mimik i personerne, der er placeret på en bar, ofte hvid baggrund. Det giver dynamik og liv på siderne, men ikke meget miljø. Tid og sted afspejler sig udelukkende i personerne. Hver side har en ganske kort tekst på få linier, der sammen med illustrationerne fortæller en enkel historie om at føle sig udenfor, om at opfatte sig som anderledes, men også om solidaritet og varme følelser. Det handler om kulturforskelle på et enkelt, menneskeligt plan. Det skal det selvfølgeligt også være i en historie, der henvender sig til de yngste i indskolingen og de endnu yngre. Kan anvendes i en oplæsningssituation, hvor snak/overordnet emne handler om Grønland, og hvor indholdet kan drejes mod kulturforskelle mennesker imellem.

Læs hele vurderingen

Ligesom i de to tidligere bøger om Sofie har Pernille Kløvedal Helweg noget på hjerte og får fortalt det hun vil med effektive midler, en væsentlig kvalitet. Et springende punkt er så om hendes personlige, markante billedsprog ved første blik sælger sig selv til lånerne. Ved nærlæsning kan man ikke andet end blive imponeret over det fine, gennemtænkte samarbejde mellem tekst og billede. Fortællingen er en råt for usødet variation over temaet: den civiliseredes fremmedgjorthed overfor de grundlæggende livsvilkårs barskhed. Den koncentrerede fortællestil anbringer os straks i temaets centrum og lader os elegant og uden ord forstå at Sofie er i Grønland på besøg hos Rasmus, Petra og deres storebror Pullaq. Han har fanget en sæl, og børn og hunde strømmer til for at se – og smage. "Rasmus trykker den på struben, så blodet flyder ud af dens mund. Bagefter trykker han den under navlen, så det vælter ud med lort." Værsgo! Og så serveres der ellers rå, blodig lever og øje frisk fra øjenhulen mens Sofie bliver blegere og blegere. Og da så de søde hundehvalpe jages væk med stenkast, styrter hun grædende af sted – og falder. Pullaq trøster og forklarer, og Sofies følelse af at være udenfor lindres med en fælles gang civiliseret havregrød med rosiner. Fra 4 år.

Læs hele vurderingen