Vi kender det vist allesammen. Lige pludselig får man nok! Ganske som elefanten i denne billedbog. Og det kan være en lille ting, der udløser raseriet. Her er det en ildflue, der får den indiske elefant i Zoo til at gå amok. Den nøjes imidlertid ikke med at trutte sine frustrationer ud i verden. Den vælger en anden taktik, der består i at suge alt det uønskede op gennem sin snabel. Visualiseret på en helt uimodståelig måde. Det er i bogstaveligste forstand alt, der forsvinder den vej lige fra dyrepasseren til solen, planeterne og hele Mælkevejen, indtil elefanten finder ud af, at den alligevel savner lyset. Bogen er varm og sjov. På overraskende vis får elefanten sin frihed til sidst og ender i junglen ved sine elskede, søde sukkerrør. Humoren er befriende og bogen samtidig uden moralske undertoner. Der er fin overensstemmelse mellem tekst og illustrationer. Oplæsning i børnehaveklasse er afprøvet. Her vakte bogen stor jubel. Der er meget samtalestof til indskolingen.