Pauline er plejebarn, og da plejeforældrene sælger gården og flytter hen i et nærliggende hus, bryder hendes vrede og jalousi ud i lys lue. Hun gør, hvad hun kan for at chikanere familien, som har købt "hendes" gård, især den jævnaldrende dreng, som ender med at komme til skade. Bogen lanceres som "letlæsningsbog for børn, der har læst et lille stykke tid, men som nu kræver lidt mere sproglig udfordring", altså typisk børn i 4.-5. klasse. Om de vil engagere sig i den beske historie er svært at sige. Den er skrevet i et godt og varieret sprog, som også er læsepædagogisk bearbejdet. Alligevel vil mange børn finde teksten tung og besværlig. De vil savne en kapitelinddeling at puste ud på og vil også finde de lange replikskifter svære at hitte ud af. De vil formentlig ikke opfatte hovedpersonen, Pauline, som den jaloux pige, hun er tænkt som, men snarere som en harsk og ubehøvlet strigle, der bare taler grimt til alle. En yderst vag antydning af en mulig forsoning mellem Pauline og den nye tilskadekomne dreng vil næppe heller blive opfattet af mange. De stive og grå illustrationer virker ikke animerende på de unge læsere. Ærgerligt, for vi kan sagtens bruge flere letlæsningsbøger med mening og indsigt.