Den lidt kryptiske titel på denne antologi med bidrag af årets afgangselever fra Forfatterskolen, (Majse Aymo-Boot, Maria Dixen, Martin Kjær-Nielsen, Oddfridur Marni Rasmussen og Ina Merete Schmidt), skyldes Niels Franks tankevækkende betragtninger i forordet om litteraturkritikeren i behandlerens rolle i forhold til forfatteren. Hvem er det der skal diagnosticere hvem? Skal man alligevel forsøge sig med en første, forsigtig karakteristik af bogens bidrag kan man konstatere at kortprosa-formen, som var toneangivende i sidste halvdel af 90'erne, stadig er den dominerende udtryksform hos disse unge forfattere in spe. Den velkendte prosalyriske udtryksform, holdt sammen af tekstens kompakte kasse-format, er der stadig mange eksempler på, men noget nyt er også på færde i flere af teksterne, hvor kasseformens skarpe kanter bliver løsere og mere flagrende. Her bliver den køligt registrerende minimalisme afløst af en mere ironisk og fabulerende udtryksform der dyrker absurditeten og den sorte humor. I sagens natur peger teksterne i mange retninger, men antologien er et udmærket, første pejlemærke når man ønsker at tage bestik af hvor litteraturen er på vej hen netop nu. Af bidragyderne til sidste års antologi af afgangseleverne, (Farvel & goddag), er flere blandt dette efterårs debutanter.