Landskabet

HM har haft en produktivt periode. Han har både leveret tekster til digt- og fotobogen fra en tid (99/47) med Tina Enghoff og det tiende og sidste bind Raketter i sin romanserie om Ib er lige udkommet. HM's digte er i fin og tæt samklang med Finn Haves ekspressive på en gang idylliske og dramatiske naturmalerier fra Limfjorden i brede farvemættede strøg. Derimod virker to store kultegninger over dobbeltopslag - måske bevidst? - grove og støjende i sammenhængen. Digtene står side om side med de smukt gengivne billeder og spiller op mod og digter videre på motiverne og giver dem på bedste vis en ekstra dimension: "..//Med Goethe ved hånden genfinder jeg/sommerfuglen i mit øje dens/farvepuls, dens støvs chokerende/hvisken//". HM er harmonisk og reflekterende nærmest panteistisk i disse prosadigte: "..//Om mennesket med sin gud, sine guder og gud-/løsheder æder sig selv: efterladt ligger havet/og et hus med kryptogrammer og spejle under/himlens titaniske gåde som førte pen og pensel//". Men der er heldigvis også plads til HM's mere sproglegende side: "..Døden er en kørestol uden frakkeskåner, den/kommer til alle som et tværsnit af en huskefejl//". En fin bog.

Læs hele vurderingen