I en kort rammefortælling ser karrierekvinden Tina ti år tilbage til tiden, hvor hun var journalistpraktikant i en provinsby. Her lykkedes det hende delvist ved et tilfælde at trække diverse - hovedsagelig kommunale - skeletter ud af skabene. I øvrigt uden de store konsekvenser for hende selv eller de øvrige optrædende tilsyneladende. Stykket spiller uden pause i ca. to timer, og teknisk set har det flere fordele: otte af de tolv medvirkende er kvinder (som langt hovedparten af de aktive medlemmer i enhver amatørteatergruppe), og der ikke de store krav til hverken sceneopbygning, regi eller lyssætning. Der er heller ingen krav til at skuespillerne skal udføre stunts (slagsmål, fald el. lign.) af nogen art. Til gengæld har jeg lidt svært ved at se, hvordan man med dette stykke skal fange publikum: "Bykongeborgmesteren" er for ond og brovtede for en realistisk intrige og drømmeafsnittene er for korte til at kunne blive poetiske nok. Men stykket er måske bedre på scenen, og replikkerne er korte og mundrette.