Stig Dalager udgav i 2000 romanen Øvelser i ensomhed. Den har dramaturgen Niels Damkjær her omformet til et teaterstykke, der varer ca. én time at opføre. Stykkets "jeg", kaldet HAN, har tilstået et mord og sidder derfor i isolationsfængsel. Derfor kan stykket opføres som en monolog. Man kan også lade de personer, han fantaserer om at tale med, optræde som figurer. I så fald bliver der 14 medvirkende. Det er et meget gribende stykke, hvor tilskueren ikke bliver klar over, om HAN har begået mordet, eller om HAN, der er psykiater, har tilstået det for at dække over en af sine patienter. I grunden er det også ligegyldigt i stykket: det er nemlig ikke kriminalintrigen, der interesserer her. Det er i stedet en meget intens boren i, hvordan ensomheden, isolationen, påvirker et menneske. Det fremgår af stednavnene, at stykket foregår i Wien; men isolationsfængslet kunne ligge overalt i verden. Kravene til scenen er stort set ikke-eksisterende, så alle amatørgrupper vil kunne opføre stykket. Men vælger man at spille det som monolog, kræver det meget af den agerende.