Metabaronernes kaste. 6. del : Doña Vicenta - bedstemoderen

Jodorowsky elsker stereotyper, og persongalleriet i hans seneste udspil præsenterer 3 af slagsen: den følelseskolde kriger, den følsomme poet (for dramatikkens skyld forenet i samme krop) og den opofrende kvinde. Desuden har Jodorowsky en svaghed for opulente masseoptrin, og også denne svaghed giver han efter for i fuldt omfang i beretningen om Dona Vicenta, der for at frelse sin elskede river sine øjne ud i en slags omvendt Ødipus-intrige. Heltindens handling følges af en stribe helsides skildringer af ødelæggelser i megaformat, som først slutter, da metabaronen tager sagen i sin egen hånd. Trods albummets myriader af rumskibe letter handlingen aldrig en centimer over jordhøjde, og det skyldes primært, at indholdet savner figurer, som læseren kan identificere sig med. I stedet må man nøjes med at beundre Gimenez' grafiske udfoldelser, som afslører en teknisk dygtig tegner - med samme hang til stereotyper som Jodorowsky. Tekstens svulstige stilleje og omslagsillustrationens vulgære modstilling af hårdt metal og blødt kvindekød fuldender billedet af en prætentiøs og skabelonagtig tegneserie med en imponerende billedside, som uden tvivl vil begejstre de unge læsere af hankøn.

Læs hele vurderingen