Angsten, lykken og ekstasen : beretninger om Henrik Stangerup

Godt to år efter Henrik Stangerups død i sommeren 1998 foreligger denne mindebog om mennesket, forfatteren og kulturdebattøren, og netop i HS' tilfælde der - med Elsa Gress' formulering i bogen - frem for alt var "personlig i hvad han gør, siger og skriver" er der aldrig vandtætte skodder mellem kunst og liv. Bogen er en kalejdoskopisk blanding af korte erindringsstykker, essays og nekrologer, skrevet af familie, venner, forfatterkolleger og forlæggere. Ind imellem de enkelte artikler er der anbragt citatmosaikker af og om HS hentet fra Danmarks Radios arkiver. Flere af bogens bidrag har tidligere været offentliggjort i andre sammenhænge, og i sagens natur er de af vekslende kvalitet og "holdbarhed". Markant er Hans Hertels personlige mindetale "Det er svært at dø i Langebæk", Henrik Nebelongs korte, men præcise karakteristik af HS' romaner og Per Stig Møllers essay "Modet til at stå imod". Bogens bidrag tegner et nuanceret billede af HS som et på en gang stærkt og sårbart menneske der anvendte sit eget livs eksistentielle konflikter og traumer som drivkraft for fiktionen. Den biografiske synsvinkel har naturligvis sine begrænsninger, og når det gælder værkanalyserne er det stadig Iben Holks antologi Henrik Stangerup, (1986), fra værkserien man må konsultere. Bogen er illustreret med fotografier og en billedserie af Jens Birkemose "Tilegnet min ven Henrik Stangerup".

Læs hele vurderingen