Det er tredje bind af serien om John-John. De foregående er At være John-John fra 1993 og Tyv er ikke det værste fra 1998, og det er næsten nødvendigt at have læst dem for at få fuldt udbytte af den nye, selvom handlingen i de foregående antydes. Den nu 20-årige, mørklødede stockholmer J-J afventer stadig retssagen efter gidseldramaet i bind to, som han med nød og næppe slap ud af for at ende som mediehelt, og han er stadig nærmest tilskuer til sit liv. Handlingen udspiller sig over et par måneder, hvor den intelligente J-J har problemer med familien, kæresten og samfundet repræsenteret ved politi, sagfører og medier. Han vil det gode, men fortiden og den sociale bås, han er født i, forhindrer ham hele tiden i at komme helskindet ud af det. Slutningen er åben, men man har ikke de største forhåbninger til fremtiden. Bogen er ikke så handlingsmættet som bind to, men den er noget så sjældent som en socialrealistisk bog, hvor sprog og miljøtegning er i top. Bogen er som de foregående i serien en god læseoplevelse for 13-årige og opefter.