Fortællingen foregår hovedsagelig for 30 år siden i den lille värmlandska by Sunne. Fortælleren er den fraskilte, hæmmede lille købmand Stellan, der beretter om nogle skæbner i byen. Der er kunstmaleren, der fik en forkert start i livet med en tvær og ligeglad mor. Siden bliver han dog gift med den dejlige og mere talentfulde Isabelle, som Stellan er hemmeligt forelsket i. Der er også den intellektuelle og muntert drikfældige provst med den grødtriste og absolut ikke-boglige kone, som fantaserer sig bort fra det golde ægteskab ved at skrive daglige, ulæste kærlighedsbreve til bispen. Næsten direkte fra Månen kommer astronauten Ed, der som dreng boede i Sunne og nu vender fortumlet tilbage med sin mors aske. Hans tag på kvinder vækker Stellans jalousi, og det ender helt galt med mord og selvmord. Det er stadig meget synd for menneskene, især i Sverige. Bogen fik da også Augustprisen 1998 som årets bedste roman. Det er en velskreven sørgmunter bog raffineret fortalt af den tilsyneladende naive lokalhistoriker fra Sunne, hvor også Juleoratoriet (sidst 1994) og Tyven (sidst 1993) foregår. Den henvender sig til de samme gode læsere.