Seancerne i dette stykke foregår i mørke nattetimer. Louis og Jimmy mødes åbenbart for at mindes Maria, men der ligger mange andre motiver bag møderne også: kokainmisbrug, sex og perverterede dødsønsker bl.a. For begge er Maria et begreb: for skuespilleren Louis er det den dårligste elev, han har haft, en talentløs pige med et uforklarligt ønske om at blive skuespiller, for charmøren Jimmy er Maria den grimme veninde til hans ungdomskæreste, som han alligevel var betaget af - først og fremmest vel på grund af hendes uhelbredelige sygdom. Når de to mænd mødes til seancerne skiftes de til at iføre sig Mariakostumet: en paryk og en laset rød kjole. Og så beruser de sig i øvrigt i flaskegas og kokain. Der er galgenhumor i stykket, men hovedindtrykket er et uhyre konsekvent fastholdt sortsyn, som der skal megen skuespilkunst til at overvinde i så høj en grad, at man kan fastholde publikumsinteressen undervejs. Stykket er let at sætte op: tre roller, én scene, ingen specielle krav til hverken scenerum, lyd eller lys. Jeg tror dog ikke, at det er et stykke, der vil blive opført ret ofte på landets amatørscener: det er simpelthen for deprimerende.