Det er en selvstændig fortsættelse af En komikers opvækst fra 1992, og bevis for svensk humor. Følsom og bittersød og en "jävla" morsom generationsskildring af dem, der på plateausål "diskede" med Travolta og "punkede" med Sex Pistols, med det oftest for et syns skyld uundværlige kondom i tegnebogen og en badge med "Atomkraft Nej Tak" piercet til sweatshirten. I en søvnig stockholmsk forstad forsøger to kammerater, pige og dreng, at overskride grænserne til en tilsyneladende forjættende voksenverden, med smugrøg, druk og løgne om seksuel aktivitet uden megen virkelighed lagt i en svedig og famlende teenagerhånd, der nok gerne vil, men ikke rigtig kender vejen. Om jagten på identitet, synlighed og kærlighed, om at ville være som andre, men samtidig finde sig selv. En præcis skildring af ungdom fra senhalvfjerdserne og begyndelsen på firserne, hvor jeg f.eks. erindrer og genkender forbløffende mange ting, og grinet gælder uanset man er svensk eller dansk. Og samtidig en meget velskrevet roman, der minder mig om Nick Hornby, der er den samme forløsende humoristiske, lette legende stil, der gør en social skildring nem til en fornøjelse at læse. Med appel til voksne unge, unge voksne og vi "halvgamle" fra 70er-generationen.