Bøger / skønlitteratur for børn / eventyr

Den lille halv-kylling


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Et eventyr om den lille, snu halv-kylling, som med hjælp fra dyr og naturkræfter besejrer bonden, der har stjålet den pung, kyllingen fandt på møddingen til sin fattige ejer.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2002

af

af

Else Lerche

d. 16. juli 2002

David Simonsen har ikke skrevet billedbøger før, men det har Michèle Simonsen, fx Ezkapi og den lodne Tartore, 2000, som Lotte Nybo også illustrerede. I lighed med den er Den lille halv-kylling en eventyrfortælling. Det friske, mundrette sprog lægger sig op ad folkeeventyrets, hvorfra eventyrets virkemidler og udformning også har hentet inspiration, men med forfatternes egne tydelige fingeraftryk. Lotte Nybo har virkelig ladet fantasien og iderigdommen flyde ud af pennen. Hun digter med og videre på eventyret, ofte med groteske og pudsige deltaljer. Farverne er stærke, billederne overvældende og dynamiske, fulde af bevægelse, og næsten med lyd. De er malet i varierende størrelser og perspektiver. Forsidens urovækkende motiv og bagsideteksten vil fascinere børn fra 5 år. Med ligedele undren og fryd vil de se og høre eventyret om den halve kylling der med hjælp fra ulven, ræven, bierne og floden besejrer den bonde der stjal den pung, kyllingen fandt i møddingen til sin fattige ejer. At kyllingen er halv skyldes at den er ruget ud af et halvt æg. Men hverken dens evner eller snuhed er halve, snarere tværtimod.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2002

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 16. juli 2002

Selv om indledningen om den fattige bondes eneste æg, der deles mellem hans to sønner er lidt fortænkt og vidtløftig, bliver det alligevel til et charmerende eventyr om den ene søns halve æg, der bliver til en halv-kylling, der kan mere end sit fadervor. I god gammeldags eventyrtradition finder halv-kyllingen lykken (en posefuld penge). Pengene bliver straks hugget af en fæl bonde, som halv-kyllingen forfølger. Undervejs møder han 4 hjælpere (en ulv, en ræv, en flok hvepse og en flod), som han optager i sig. Under det endelige opgør med bonden lukker halv-kyllingen sine hjælpere ud af kroppen efterhånden, som han får brug for dem, og efter en hård kamp får han endelig sine penge igen og kan vende tilbage til sin ejer. Idyllen er genoprettet. Teksten er enkel og mundret og indeholder mange dialoger. Illustrationerne er et kapitel for sig. De understøtter først og fremmest teksten, men ud over det supplerer de den på meget charmerende vis med humoristiske og finurlige detaljer. Bogen er for alle, der kan lide eventyr, og den vil være velegnet til oplæsning i indskolingsklasserne.