Middelalderens æstetik

I denne afhandling om det skønne fortælles en historie, der udspiller sig inden for middelalderens rammer (ca. 500-1500), hvor den æstetiske tænkning var markant anderledes end århundrederne både før og efter. Fra antikkens pythagoræiske talæstetik gik bevægelsen til en humanistisk æstetik med opmærksomhed på kunstens værdier og på den fond af skønhed, der var overladt fra antikken. Proportionernes æstetik, som blev slået fast i Polyklets Kanon om definitionerne på skønhed, var måske den mest betydningsfulde teori. Her drejede det sig om at finde en formel på skønhed, der numerisk kunne udtrykke en formels fuldkommenhed. Velkendt er også diskussionerne om sfærernes musik. I afhandlingen, som stiller nogle krav til sin læser, sammenstiller Eco teologi og naturvidenskab, poesi og mystik. Han anvender den bredest mulige opfattelse af æstetik, og overlader det til slut til læseren selv at vurdere om teorierne stadig har gyldighed. Det er en meget spændende beslutning læseren stilles overfor. En velskrevet, sprænglærd, men alligevel tilgængelig fremstilling af et interessant emne. Den afsluttende litteraturliste indeholder også oplysninger om oversættelser f.eks. til dansk. Desværre er værket ikke opdateret i forhold til originaludgaven fra 1987.

Læs hele vurderingen