Fjendemøde

Dette er den 7. roman af den islandske forfatter, der oversættes, og den har som Nordlys 2001, en historisk ramme, her eddatiden. Snorri Sturlasons nevø, Thord Kakali, fører et udsvævende liv i udlændighed i Nidaros, da han hører, at det meste af hans stormandsfamilie er blevet udslettet i et blodbad foranstaltet af Kolbein den Unge, som har tilkæmpet sig herredømmet over Island, og desuden har ranet Thords arvegods. Thord rejser hjem som fredløs på Island og forsøger, egentlig ikke særlig indædt eller heltemodigt (og han er heller ikke den fødte leder - det er snarere hans søster), at samle en hær, for ved list, brutalitet og forhandling, at tilkæmpe sig magten og godset igen. Efter mange trængsler og blodige slag, som vi hører om fra ven og fjende, der skiftevis er fortæller, giver Kolbein overraskende op og indgår forlig, træt - som alle de andre - af flere generationers krigeriske kampe i hævntørst og magtbegær. Men snart er andre i gang igen. En stilsikker fortælling i sagaens form og meget læsværdig som sådan, men det er også fristende at trække paralleller til nutidens verdenssituation. I bogen er der ingen, der får noget ud af det i det lange løb - det er hver gang værst for dem selv.

Læs hele vurderingen