Peter Asmussens nye stykke består af fire samtaler, der alle er så målrettede, at de på en eller anden måde godt kunne forveksles med forhør. De er forbundne af, at hovedpersonerne "Kvinden" og "Manden" går gennem hele stykket, og af, at det er rystende begivenheder, der afsløres undervejs. I den første og største af samtalerne afdækkes hvordan tre homofile bumser voldtager, myrder og skænder en dreng på selve juleaften. Den anden af de "store" samtaler - første scene i anden akt - indeholder variationer af tragedierne i Bosnien, primært set fra én af de værgeløse FN-soldaters side. Der er tale om uhyggeligt stærke tekster, der uden at noget bliver udpenslet i billeder, fremviser en verden, der næste ikke er til at bære. Og så er det i udpræget grad "ordets teater". Stykket er uropført i Turbinehallerne, men med de krav, der her er til scenografi m.v. kan stykket opføres overalt på skoler og i forsamlingshuse. Der er seks medvirkende (heraf kun én kvinde). Men det kræver et publikum, der ikke tror, at de skal hygge sig. Jeg tvivler på, at nogen kan se - eller læse - dette stykke og forblive uberørt.