Den 3. bog om Trine Trold og Lars Larve er som de første i serien spændende fortalt, og læserne udsættes igen for et sandt bombardement af farver. De iøjnefaldende billeder nærmest dramatiserer teksten. Et indbydende layout. De korte hovedsætninger, og mængden af tekst pr side er passende for lidt øvede læsere i 2. kl. (ca. 8 år). En dejlig læseoplevelse, hvor målgruppen sagtens forstår den dominerende og temperamentsfulde Trine og ser det svære i kunsten at holde fast i et venskab. Trine er utålmodig og hidsig, fordi det regner uafbrudt, og Lars sover konstant. I raseri smider hun sovetrynen Lars ud. Venskabet må ophøre, når han ikke vil føje hende. Men midt i bogen ligger hun dog ude i det smukke anemonetæppe og græder bitre tårer. Vreden forsvinder, da hun mindes deres gode stunder. Men ak, han er forduftet. Selv om hun gør rent efter hans rod, bliver det psykiske velbefindende kun flygtigt, for ensomhedsfølelsen overmander hende, og i mange dage savner hun Lars. En dag træder hun dybt inde i hulen på en underlig pølse, der pludselig revner. Bange venter hun udenfor på fjenden, og nu kommer den særlige oplevelse eller forløsning, som forsideillustrationen lover, for Lars har forvandlet sig til en smuk sommerfugl og er heldigvis stadig hendes ven.